Snart banker sommeren lige så stille på døren. Og det samme gør den tiltrængte sommerferie. Er du én af de mange, der også har planer om at tage på campingferie? Og har du måske været ude og investere i en ny campingvogn til ferien? Inden du fylder vognens skabe op med sommertøjet, er det en række udstyr, du skal have fat i, inden du kan dreje nøglen og trykke på speederen. Hvis du har sikret dig de nødvendige ting, undgår du irriterende situationer midt på motorvejen. Så kan både du og din familie blot nyde den skønne tur. Her får du et godt bud på, hvilket udstyr du skal have med på campingferien.
Campingspejle
Uanset, om du tøffer afsted på Tysklands brede motorveje eller skal snige dig om et skarpt hjørne på en kringlet vej, så har du brug for et par gode campingspejle. Det kan nemlig være meget svært at køre en bil med en campingvogn på. Den store vogn gør nemlig, at det kan være besværligt at orientere sig bagud. Det er faktisk lovpligtigt at køre med campingspejle. Du skal finde ud af, hvilke der er de rette til din bil, så du er sikker på, de sidder godt fast og ryster mindst muligt. Det kan være en idé at vælge universalspejle, fordi de passer til de fleste biler. Udover disse, findes der også vognmærkebestemt spejle, der er specialdesignede og udviklet til specifikke bilmodeller og -mærker.
Solsejl eller fortelt
Hvis du har planlagt, at ferien skal foregå i den ganske danske land, er det nødvendigt at have et godt fortelt. Vi kan jo ikke altid være helt sikre på det danske vejr. Men med et fortelt kan I stadig sidde ude, selvom regner siler ned i en hel dag. Forteltet virker nemlig som en udestue, så på sin vis kan I øge jeres bevægerum og have et skønt sted, hvor I kan sidde og nyde dagens frokost. Du skal huske at måle din campingvogn, inden du køber et fortelt. Så kan du nemlig finde et, der passer til campingvognen.
Hvis I skal mod varmere himmelstøj sydpå, kan I overveje, om I måske skal have et solsejl med på ferien. Så kan I nemlig trække jer i skyggen, når solen står og bager ned. Men et solsejl er mere behageligt, end forteltet er, da det ikke lukke inde på samme måde.