X

Epoxygulve; få New Yorker-look på kontoret eller i privaten

Du har helt sikkert set det spejlblanke gulv, der på det nærmeste ligner en malet skøjtebane: epoxygulvet. Det vinder større og større indpas hos både private og erhverv, og det er der mange grunde til. For at nævne nogle stykker kan vi fortælle, at et Epoxy gulv har stor slidstyrke, en fugefri overflade og høj rengøringsvenlighed.

Rå look og New Yorker-stil

Drømmer du om en indretning, der minder om et råt New Yorker-loft, så er epoxygulvet lige noget for dig. Det passer perfekt til den moderne indretningsstil, hvor store lyse flader møder råt design. Tidens indretning må gerne have et industrielt tvist, og det giver epoxygulvet lige præcis.

Gode rum til private hjem

Vil du have et epoxygulv i dit hjem, så er der flere steder, det egner sig. I princippet kan du lægge det i hele huset, men særligt de steder, hvor der ellers ville lægge klinker, kan med fordel skiftes ud med epoxy. Det gælder altså køkken, badeværelse og bryggers.

Mange muligheder for erhverv

Epoxygulvets høje slidstyrke gør det exceptionelt for diverse erhverv. Det kan både bruges i lagerhaller, på værksteder, i butikker, på kontorer og mange andre steder. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser.

Gulvets mange fordele

Men hvorfor er gulvet blevet så populært? En ting er det industrielle look, en anden ting er de mange fordele. Gulvet har en ekstrem slidstyrke, og det er næsten umuligt at ridse det. Derudover er det helt fugefri, og det betyder, at snavset ikke kan sætte sig, og det er derfor let at rengøre. Yderligere suger det ikke skidt og snavs, så selv rødvin kan spildes, uden at det giver ondt i maven.

Andre alternativer

Har du ikke mod på et epoxygulv, men ønsker et look, der minder om, så tag et kig på Vestbjerg Epoxygulve, der også udfører andre former for blanke, fugefri og slidstærke gulve.

Camilla Skøtt: