X

Klæd dig i skønne og farverige designs

De kolde dage og nætter med blæst, regn og kulde er over os, hvor alting ser lidt trist og kedeligt ud med visne blade og mørk himmel. Og hvad mere trist er der, end at vi lader os påvirke af det i vores påklædning? Det skal være slut nu, for efteråret og vinteren er lang. Så vil du sætte kulør på din hverdag, og lede tankerne hen på legerige sommerdage, så klæder Sissel Edelbo dig i skønne og farverige designs.

Sissel Edelbo er et dansk tøjbrand, der siden 2004 har haft fokus på bæredygtighed og up-cyckling. De to designere Sissel Thomsen og Christina Edelbo Petersen startede med at udvælge gamle vintage sarier i Indien og re-designede dem til kimonoer, kjoler og bluser med øje for skandinavisk stil. I dag finder du stadig de farverige kollektioner, der er enkle og feminine i deres udtryk. Snittet er traditionsrigt og sætter kulør på hverdagen, og selvom vi i vores nordiske tendenser ikke vover os ud i alt for mange farver, så har Sissel Edelbo alligevel ramt noget hos de stilbevidste kvinder. Specielt er kimonoen en af de mest populære items.

Få helt unik stil
Hos Sissel Edelbo finder du både trendy og klassiske kimonoere, kjoler, bluser og nederdele, hvor hvert style er unik, for det findes kun én af hver. Og så har de alle det tilfælles, at de er kraftige i farve og udtryk, som gør det let at style med andre designs og understrege Sissel Edelbos farver og print. Med tøjet fra Sissel Edelbo er du sikker på at blive bemærket i billedet, og du er garanteret, at du er den eneste på arbejdet eller til festen, der har kimonoen, kjolen, blusen eller nederdelen på.

Prøv en af de fantastiske kimonoer, der er lavet af indisk vintage silkesarie. De fås i forskellige længder og utallige udgaver af farver og flotte print. Kimonoen kan du bruge både til hverdag og fest som et alternativ til den varme trøje, cardigan eller jakke over en t-shirt og et par jeans eller over en enkel farvet kjole. Kimonoen fuldender dit look og sætter prikken over i’et. Men prøv dig også frem med en af Sissel Edelbos kjoler, bluser eller nederdele og sæt kulør på hverdagen. Oplev hvordan andre vil misunde dig for dit mod på at vove dig ud i farverige designs, og få misundelsesblikke, når du slentrer gennem byen i Sissel Edelbos bæredygtige og farverige tøj.

Sarah Agerkvist: