X
    Categories: Likør

Likør i et utal af varianter

Likør til cocktails og mad

Der er ikke noget så skønt i denne verden som at afslutte en god middag med en likør. Men faktisk kan den søde drik også benyttes i forskellige cocktails eller til madlavningen. Det at nyde likør er slet ikke nogen ny trend, da forskellige likører blev fremstillet i Italien allerede i det 13. århundrede. Siden er der kommet et utal af varianter inden for likør, og du kan i dag finde for eksempel frugtlikør, flødelikør, kaffelikør, chokoladelikør, snapslikør og cognaclikør. Disse varianter forsøger vi altid efter bedste evne at have på hylderne hos Bagsværd Vinhandel.

Likør eller spiritus

Det kan være svært at skelne likør fra spiritus, men den tekniske forskel ligger i, at likør ikke bliver lagret (som for eksempel whisky), men i stedet hviler under fremstillingen, så smagsstofferne kan udvikle sig. En mere enkel måde til at kunne kende forskel på de to drikke er, at de fleste likører har en mindre alkohol procent, der typisk ligger på mellem 15 og 30 procent. Det betyder med andre ord, at du kan køre hjem efter at have drukket en enkelt likør eller to. Du bør dog være opmærksom på, at enkelte likører kan indeholde op til 85 procent alkohol.

Likør til pandekager eller som kransekage

Likør har som sagt mange anvendelses muligheder. Hos Bagsværd Vinhandel sælger vi for eksempel en Grand Marnier, der er en kvalitets cognac likør lavet på appelsinskaller, vanilje og andre krydderier. Den kan både nydes som den er eller bruges i madlavningen. Har du mod på at bruge åben ild i dit køkken, er Grand Marnier den perfekte likør til at flambere dine pandekager. Er du mere til kransekage, så vil du elske vores Amaretto Venezia, der er kendt som den perfekte mandellikør til kaffen eller desserten. Endelig kan Bagsværd Vinhandel tilbyde en likør til dig, der er kongetro. Queens of Denmark er en økologisk Hyldeblomstlikør, der er håndlavet i Danmark. Den er perfekt til kaffen eller desserten, oven på is eller til at give nyt liv til dine cocktails.

Søren Black: