X

En skovl til gravemaskine kan give uendeligt mange funktioner

Gravemaskinen er en af de mest alsidige maskiner, og derfor er den også udbredt i både landbrugs-, bygge- og anlægsbranchen. Med den rette skovl til gravemaskine kan du løse en lang række forskellige opgaver med én og samme maskine.

At investere i en gravemaskine vil derfor næsten altid være en god idé, hvis du har en virksomhed indenfor en af disse brancher. Maskinen kan hjælpe med at løfte, flytte, og grave, så du slipper for at sætte dine medarbejdere til det, og derfor mindsker du også risikoen for arbejdsskader på sigt.

Gravemaskiner fås både med bæltehjul og med normale hjul. Dit valg af maskine kommer an på, hvad du har behov for, og de specifikke opgaver, din virksomhed løser. Bæltehjul er en fordel på våd jord og ujævne overflader, mens hjul egner sig bedre til opgaver på asfalt, beton og plane flader.

Der findes en skovl til alle formål for din gravemaskine

Gravemaskinen i sig selv er en fleksibel og stærk maskine. Men den bliver kun mere fleksibel af, at du kan få en lang række ekstraudstyr til den. Herunder forskellige typer af skovle, som egner sig til specifikke opgaver.

Risteskovlens bund består af et gitter, der lader sand og jord falde ud af skovlen, mens store elementer som sten, rødder og lignende bliver i skovlen. Den er derfor perfekt hvis du vil slå to fluer med ét smæk, og sortere jorden mens du graver ud.

Lerskovlen er smal og glat, så den glider gennem tung og våd lerjord med lethed. Da jorden er meget tung, vil skovlen ofte have et mindre format end din standardskovl. Men også lerskovlen fås i store størrelser.

En planerskovl er skabt til at udjævne overflader, hvad enten det er sand, jord eller grus. Den er et godt redskab, hvis du vil have opgaver udført på kort tid.

admin: